Tolke
Ved behov for tolk til kommunale attester, skal tolken bestilles ved Aalborg Kommunes Tolkekontor.
Tolk til kommunale attester i Aalborg Kommune
Ved behov for tolk til kommunale attester skal lægen bestille tolk ved Aalborg Kommunes Tolkekontor.
Aalborg Kommune godkender kun tolk booket via Aalborg Kommunes Tolkekontor.
Kommunen afholder udgiften til tolken. Tolkeopgaven til kommunale attester må ikke overlades til børn eller andre familiemedlemmer.
Der er mulighed for enten telefontolk, videotolk eller fremmøde tolk.
Når patienten har bestilt tid til attest, bookes tolken ved Aalborg Kommunens Tolkekontor.
Der tilbydes både tolk til fremmedsprog samt tegnsprogstolkning til hørehæmmede til udfærdigelse af kommunale attester.
Vejledning til at booke tolk ved Tolkekontoret
Tolkekontorets åbningstid: Mandag-fredag kl. 7.45-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.
Ring til Aalborg Kommunes Tolkekontor på telefon: 99 31 31 29 og oplys hvilken:
- Dato I ønsker tolk.
- Tidspunkt I ønsker tolk.
- Sprog, der skal tolkes på (eventuelt tegnsprogstolk til hørehæmmede).
- Om det er telefon, video eller fremmødetolkning.
- Borgerens CPR nummer.
- Hvilken medarbejder i Aalborg Kommune, der har bestilt attesten.
Hvis I har bestilt telefontolk:
- I modtager en e-mail med tolkens navn og telefonoplysninger.
Hvis I har bestilt fremmødetolk:
- I modtager en e-mail med tolkens navn og telefonoplysninger.
Hvis I har bestilt videotolk:
- I får oplyst en e-mail på tolken, som I skal invitere over Teams.
Hvis I har spørgsmål til jeres tolkebookning, kontakt:
-
Tolkekontoret på telefonnummer: 99 31 31 29 eller mail: tolkningsupport@aalborg.dk
-
Latifa Guerdali, Tolkekoordinator, på telefonnummer 99 31 25 86 eller pr. e-mail: lgu-jv@aalborg.dk
Hvis I ikke kan komme igennem pr. telefon, er I altid velkomne til, at sende en mail om, at I ønsker en opringning.