Rygtræning til sårbare patienter (GLA:D rygforløb)
Kriterier
- Bo i Aalborg Kommune.
- Fyldt 18 år.
- Har haft lænde-/rygsmerter i mere end 3 måneder, som påvirker daglige aktiviteter.
- Lav sundhedskompetence.
- Kan være udfordret på grund af multisygdom.
- Kan være udfordret sprogligt, eller have tab af fysisk, mental eller social funktionsevne.
- Kan have lav/ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Skal kunne indgå på hold og følge undervisning på dansk.
- Er motiveret.
Koncept
GLA:D Ryg er et struktureret behandlingsforløb til sårbare patienter med ryg-/lændesmerter. Programmet følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af patienter med rygsmerter og bygger på principper for hjælp-til-selvhjælp.
Behandlingsforløbet består af:
- patientuddannelse med fokus på viden om og håndtering af lænderygsmerter
- holdtræning
- tests og registrering af patientdata
Forløbet foregår på hold og består af 2 timers patientuddannelse og 8 ugers vejledt træning 2 gange ugentligt.
Tilbuddet omfatter ikke patienter med tegn på kraftigt lumbalt nerverodstryk, eller patienter der har behov for individuelt forløb hos fysioterapeut.
GLA:D Rygforløb foregår i samarbejde med Sundhedsklynge Midt.
Fortæl patienten om sundhedstilbuddet
- GLA:D Ryg er udviklet til dig, der har langvarige eller gentagne lændesmerter, som påvirker daglige aktiviteter, og/eller gør dig bekymret for fremtiden.
- GLA:D Ryg er et holdforløb, der består af 2 timers patientuddannelse og 8 ugers vejledt holdtræning 2 gange ugentligt.
- Dit forløb følges op med spørgeskemaer ved start og slut og igen efter 3, 6 og 12 måneder (foregår i samarbejde med Syddansk Universitet).
- Indsatsen er et holdforløb og rummer derfor ikke individuel indsats hos fysioterapeut.
Tilmelding og visitation
- Læge skal henvise via kommunehenvisning
Udskriv information til patient
Print information og kontaktoplysninger til patienten- Sidst opdateret den 09.10.2024.
Pris
Indsatsen er gratis for borgere i Aalborg Kommune.Transport
Indsatsen omfatter ikke transport.Tolkebistand
Indsatsen omfatter ikke tilbud om tolkebistand.Sted
Vesterbro 14, 1.sal
9000 Aalborg