Hjertesvigt Hjemmemonitorering (TeleCare Nord)
Kriterier
- Konstateret hjertesvigt ved EKKO (ultralydscanning)
- Fuldt optitreret i medicin til den maksimalt tolerable dosis og stabil.
- Patienter i NYHA kategorierne 2, 3 og 4 inkluderes.
- Fast bopæl og læge i Region Nordjylland.
- Patienten skal være motiveret for tilbuddet.
- Kontaktbar på telefon eller mulighed for kommunikation via pårørende.
Koncept
Jævnfør aftale med Region Nordjylland foregår Telemedicin som et samarbejde mellem den praktiserende læge og de sundhedsfaglige i kommunen og på hospitalet, som har kommunikationen med patienten.
Hjemmemonitoreringen registrerer blodtryk, puls, vægt, NYHA klasse, 'rejse-sætte-sig' test og spørgsmål til ernæring. Dette giver egen læge og den kommunale sygeplejerske mulighed for at følge værdierne.
En sygeplejerske overvåger patientens målinger og besvarelser, og hvis der er symptomer på forværring, kontaktes patienten. Hjemmeplejen kan hjælpe med målinger, hvis patienten ikke selv kan.
For nogle patienter vil der være behov for at vurdere grænseværdierne undervejs. Det er en lægefaglig opgave at vurdere og justere grænseværdierne enten i almen praksis, eller på sygehuset, hvis patienten følges her.
Se hele forløbsbeskrivelsen for Telecare Nord på sundhed.dk
Telemedicinen indeholder udstyr til patienten i form af:
- Tablet
- Blodtryksmåler
- Eventuelt en vægt.
Fortæl patienten om sundhedstilbuddet
- Tilbuddet TeleCare Nord bidrager til, at du får mere indsigt i din sygdom og får viden, så du bedre kan tage hånd om dig selv og forebygge indlæggelser.
- Telemedicinen indeholder udstyr, som gør det muligt for en sygeplejerske at monitorere din sygdom.
- Du kan være med i tilbuddet, så længe du har glæde af det.
- Den sygeplejerske, der tager kontakt til dig efter henvisningen, vil også blive din faste kontaktperson.
- Oplæring og monitorering foregår i eget hjem.
- Dine pårørende må meget gerne være med.
Tilmelding og visitation
- Læge kan henvise via kommunehenvisning
- Sygehus kan henvise
Udskriv information til patient
Print information og kontaktoplysninger til patienten- Sidst opdateret den 14.08.2024.
Pris
Indsatsen er gratis for borgere i Aalborg Kommune.Transport
Indsatsen omfatter ikke transport.Tolkebistand
Indsatsen omfatter ikke tilbud om tolkebistand.Sted
I patientens eget hjem.