Kommunalt Lægeligt udvalg (KLU)

Kommunalt Lægeligt Udvalg har repræsentanter fra Aalborg Kommune og PLO- Aalborg

Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU)

Formålet er at styrke dialog og samarbejde samt sikre, at indsatsområder i landsoverenskomsten, forløbsprogrammer og sundhedsaftaler implementeres succesfuldt.

Mødes fire gange om året.

Mødekalender for 2023

  • Mandag den 6. marts 2023 kl. 15-19 
  • Torsdag den 1. juni 2023 kl. 15-17
  • Torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15-17
  • Torsdag den 30. november 2023 kl. 15-17

Forretningsorden

Forretningsorden for Kommunalt Lægeligt udvalg Aalborg (KLU) og KLU-sekretariatet

Reference
Aalborg Kommunes Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU-Aalborg) er nedsat i henhold til Overenskomst om almen praksis indgået mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aalborg Kommune har haft et Kommunalt Lægeligt Udvalg siden 2006.

Organisering

KLU
Kommunalt Lægeligt Udvalg har 4 møder årligt à ca. 2 timers varighed.

Sekretariatet

Sekretariatet betjener udvalget. Ledelsen af sekretariatet varetages af Sundheds- og Kulturforvaltningen. Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indgår ligeledes i sekretariatsarbejdet.
Lægeforeningen og PLO-Nordjylland kan bistå sekretariatet med løbende afklaring, når det er nødvendigt. Sekretariatet har løbende dialog med PLO-Aalborg.

Deltagere

KLU

KLU-Aalborg har følgende faste deltagere:

  • Vicedirektør, Sundheds- og Kulturforvaltningen (formand)
  • Bestyrelsen for PLO-Aalborg
  • To repræsentanter, heraf en niveau 2 leder fra Ældre- og Handicapforvaltningen
  • To ledelsesrepræsentanter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
  • Leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR-Aalborg, Skoleforvaltningen
  • Ledende overlæge, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital
  • Forløbschef ved Aalborg Universitetshospital

I møderne deltager desuden de kommunale praksiskonsulenter og sekretæren for udvalget.

Sekretariatet
Bemandingen af sekretariatet følger den forvaltningsmæssige repræsentation i KLU. Sekretariatet består af:

  • Sundheds- og Kulturforvaltningen - konsulent, sekretær for KLU
  • Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen - konsulent
  • Ældre- og Handicapforvaltningen - konsulent

Ved behov inddrages yderligere medarbejdere.
Sekretariatet har ansvar for at introducere nye medlemmer af udvalget til KLU-arbejdet.

Formål og opgaver

Kommunalt Lægelig Udvalg skal fortrinsvis drøfte overordnede og strategiske emner, hvor afsæt er udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Konkret skal udvalget drøfte udviklingslinjer, strategier, mål og implementering.

Forretningsorden for Kommunalt Lægeligt udvalg Aalborg (KLU) og KLU-sekretariatet

Arbejdet skal bidrage til en styrket dialog og skal fremme et integreret samarbejde om den brede vifte af emner, som almen praksis og kommunen er fælles om.

Arbejdet skal styrke udveksling af information og tillige understøtte de aftalte indsatsområder i
overenskomsten, forløbsprogrammer og sundhedsaftalerne.

KLU behandler emner af fælles interesse med henblik på at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunen. Fokus er at skabe positiv effekt for borgernes sundhed og styrke borgernes oplevelse af sammenhæng i sundhedsvæsenet. Dette sker ved at understøtte udvikling og samarbejde på
tværs af sektorer samt mellem almen praksis og social og sundheds-, psykiatri- og handicap- og ældre, børne, -unge- og beskæftigelsesområdet.

Udvalgets arbejde erstatter ikke den løbende dialog og samarbejdet mellem de praktiserende læger og de enkelte enheder i Aalborg Kommune. Initiativer af den karakter aftales mellem de enkelte enheder og PLO Aalborg.

På sidste møde i kalenderåret aftales, hvilke strategiske emner, der ønskes drøftet det næstkommende år. Punkterne sættes ind i et årshjul. Sekretariatet sørger efterfølgende for forberedelse af punkterne.

Inspiration til konkrete emner til behandling i Kommunalt Lægelig Udvalg kan findes i ”Fælles vejledning om KLU” fra 2010. Der henvises til Bilag 1.

Arbejdsform

Sekretariatet
Møderne aftales for et kalenderår ad gangen.

Sekretariatet indkalder dagsordenspunkter senest 4 uger før mødet. Dagsordenspunkter skal være sekretariatet i hænde senest 2 uger efter. De indsendes direkte til sekretariatet. Punkterne skal indeholde en beskrivelse af emnet samt hvad, der ønskes drøftet, og hvordan, det ønskes drøftet samt hvorfor punktet ønskes dagsordenssat i KLU.

Formand for KLU og formand for PLO-K gennemgår og udarbejder dagsorden.

Sekretariatet mødes forud for KLU- mødet til forberedelse af mødet. Punkterne sagsbehandles, dvs. der laves sagsfremstilling og indhentes eventuelle supplerende oplysninger.

Efter KLU-mødet følger sekretariatet op på relevante punkter.

Sekretariatet bidrager til at sikre, at punkter der ønskes på dagsorden til et KLU-møde er tilstrækkeligt belyst. Helt konkrete problematikker i samarbejdet mellem almen praksis og Aalborg Kommune skal i videst muligt omfang løses på sekretariatsniveau.

Sekretariatet kan ved behov inddrage kompetencer fra forvaltningerne, PLO-Aalborg og praksiskonsulenter.

Dagsorden og referat
Dagsorden udsendes senest en uge før mødet. Møderne varer ca. 2 timer inklusiv eventuel pause. Formanden sikrer, at tidsplanen overholdes.

Forretningsorden for Kommunalt Lægeligt udvalg Aalborg (KLU) og KLU-sekretariatet

Dagsorden indeholder følgende faste punkter:

1. Godkendelse af dagsordenen
2. Punkter til behandling
3. Orienteringspunkter
4. Eventuelt

Punkterne på dagsordenen skal være så grundigt beskrevet, så KLU umiddelbart har mulighed for at forholde sig til dem.

Det angives, hvor lang tid hvert enkelt punkt forventes at vare.
Referatet skal være så udførligt, at det også er forståeligt for personer uden forudgående kendskab til emnerne.

Referaterne bliver efterfølgende lagt på siden for sundhedstilbud i Aalborg Kommune: https://sundhedstilbud.aalborg.dk

Dialogmøder
Hvis udvalget aftaler det, kan dialogmøder arrangeres en gang om året. Deltagerkredsen er kommunens læger og lægepraksis, samt centrale kommunale aktører – chefer, ledere, konsulenter og andre. Emnerne aftales i KLU-Aalborg og planlægges af sekretariatet med inddragelse af relevant bistand. Dialogmøderne annonceres minimum tre måneder i forvejen i relevante formidlingskanaler.

Evaluering
Jvf. overenskomstens §96 skal der foretages en årlig evaluering af samarbejdet i regi af KLU. I evalueringen indgår en opfølgning og status på implementeringen af evt. lokale aftaler (aftaler ud over overenskomsten). Der udarbejdes en kort orientering, der sendes til samarbejdsudvalget mellem region og de praktiserende læger.

Økonomi
Aalborg Kommune afholder udgifter som følge af mødedeltagelse for seks læger fra PLO-Aalborg med afsæt i overenskomsten.

Hvis forvaltningerne ifm. udviklingsinitiativer har behov for konkret samarbejde med praktiserende læger, aflønnes de af de enkelte forvaltninger. 

Godkendelse
Forretningsordenen godkendes af det til enhver tid siddende KLU-Aalborg. Senest revideret i maj 2021.

Emner til behandling i Kommunalt Lægelig Udvalg.

Fra vejledning vedtaget i forbindelse med forhandlingsaftalen 21.12.2010. Vejledningen er ikke senere revideret.

Listen er ikke udtømmende.

Arbejdet skal bidrage til, at lægerne og kommunerne får en styrket dialog og et mere integreret samarbejde om den brede vifte af emner, der er fælles for kommunernes og lægernes indsats på sundhedsområdet.
Udveksling af information skal styrkes og sikre, at aftalte indsatsområder i overenskomsten, forløbsprogrammer og sundhedsaftaler implementeres succesfuldt.

Emner som bør behandles fast i udvalget

Man anbefaler, at der fast følges op på

  • indgåelse og udmøntning af sundhedsaftaler,
  • lokale sundhedspolitiske initiativer,
  • lægedækningen
  • den elektroniske kommunikation mellem almen praksis og kommunen

Herudover bør der fokuseres på de faglige indsatsområder, hvor der er aktuelt størst behov.

Uddybning af emner som bør behandles fast i udvalget

1. Sundhedsaftalen mellem kommunen og regionen
Drøftelse af (påtænkt) indhold i sundhedsaftalen og implementeringsaktiviteter.


2. Lokale sundhedspolitiske initiativer
Dialog om nye sundhedspolitiske initiativer i kommunen og hos lægerne. Et eksempel er planlægning nye kommunale tiltag på forebyggelsesområdet. Lægerne kan f.eks. formidle viden om nye arbejdsgange mellem læger og sygehus med relevans for den kommunale indsats.


3. Evt. lægedækningsproblemer og mulig kommunal medvirken til løsninger
Efter behov drøfter Kommunalt Lægelig Udvalg, hvordan kommunen og lægerne ser på lægedækningssituationen. Drøftelserne kan tjene til gensidig oplysning om arbejdet med at løse lægedækningsproblemerne og dialogen med regionen herom.

4. IT-kommunikation mellem almen praksis og kommunen
I overenskomsten er der en rammeaftale om elektronisk kommunikation mellem en kommune og lægerne. Der har i lang tid været elektronisk udveksling af lægeattester. Der er også sikret let adgang til henvisning til
forebyggelsesindsatser.

Emnerne behandles dog ikke, hvis de ikke er relevante.

Yderligere emner
Flg. emner kan drøftes efter behov (listen er ikke udtømmende)

5. Status på kommunens træningsindsats
Hvordan foregår samarbejdet mellem kommune og læger vedr. dette område? Hvordan er kommunikationen ifm. henvisning og afslutning? Er der udfordringer i forhold til indhold, effekt, kommunikation, kapacitet, ventetider mv.

6. Samarbejdet om den ældremedicinske patient/demente
Det er relevant at drøfte det daglige samarbejde om denne store gruppe, herunder udmøntningen af sundhedsaftaler og/eller kommende nationale handlingsplaner for begge grupper.

7. Henvisningsmønstre, herunder vederlagsfri fysioterapi
Henvisningsmønstrene til vederlagsfri fysioterapi kan drøftes med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning. Drøftelserne skal blandt andet tjene til, at kommunen får fuld information i forbindelse med overvejelser om at målrette eventuelle kommunale tilbud til borgere med særlige diagnoser (diagnosespecifikke tilbud). Kommunen kan derudover blandt andet inddrage information fra de status- og undtagelsesredegørelser, som kommunen har fra samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet.

8. Forebyggelsesområdet
Det anbefales, at Kommunalt Lægelig Udvalg løbende drøfter hvilke tilbud, der er til rådighed såvel i kommunen som i almen praksis, kvaliteten heraf samt antallet af patienter, der henvises til de enkelte tilbud fra almen praksis.

9. Det socialmedicinske samarbejde
Relevante emner til drøftelse i Kommunalt Lægelig Udvalg er, om der opleves problemer af generel karakter i samarbejdet om enkeltpersoner, og om mulighederne i overenskomsten udnyttes i tilstrækkelig grad i det socialmedicinske samarbejde. En særlig målgruppe for drøftelserne kan være socialmedicinsk samarbejde i komplicerede sager om børn og unge.

10. Børne/ungeområdet – herunder samarbejdet med sundhedsplejerskerne og kommunallægerne (børne- og ungelægerne) samt familieafdelingen (sagsbehandlere og psykologer)

Relevante emner kan være:

a) Samarbejdet generelt om sundhedsfremme og forebyggelse
b) Samarbejde vedr. sårbare gravide
c) Forebyggelse af uønsket graviditet, forebyggelse af rygestart, uhensigtsmæssig alkoholadfærd,
rusmidler mv.
d) Samarbejde omkring fedme og overvægt, herunder hvordan koordinering af indsatsen
e) Overgang fra 5-årsalderen til den kommunale sundhedsordning
f) Henvisninger fra sundhedstjenesten til praktiserende læge og omvendt
g) Samarbejdet med PPR og kommunens familieafdeling
h) Samarbejdet om sårbare/truede børn.


11. Psykiatri og misbrug
Samarbejdet kan med fordel udvikles såvel i forhold til børn, unge og voksne som i forhold til personer med lettere eller vanskeligere psykiske problemstillinger. F.eks. er der behov i arbejdsmarkedssager, der vedrører borgere med lettere psykiske problemstillinger, i sager med børn og unge (børn af psykisk syge, unge med angst mv.), i forbindelse med koordinering af udskrivninger fra behandlingspsykiatrien og i forbindelse
med tvangsindlæggelser.

Samarbejdet vedr. psykiatriske patienter med misbrug (dobbelt diagnose) er meget komplekst, idet misbrugsbehandlingen er en kommunal opgave og selve den psykiatriske behandling er en regional opgave (praktiserende læge/speciallæge eller hospitalsafdeling). Udvalget kan evt. udvikle en samarbejdsmodel for denne patientgruppe.

Mange borgere i behandling for alkoholmisbrug hos de privatpraktiserende læger. Lægerne er således i kontakt til storforbrugere og samarbejdet og samspillet med kommunernes tilbud bør derfor drøftes.

Et andet tema er, hvordan borgere, der er blevet afhængige af lægeordineret medicin vejledes og forsøges udtrappet af medicinen.

12. Samarbejdet om at få syge hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Der er et stort behov for samarbejde mellem kommuner og de praktiserende læger vedr. sygemeldte borgere f.eks. i et samarbejde mellem almen praksis, kommune og jobcenter. Samarbejdet knytter sig særligt til en drøftelse af de indsatser, der kan muliggøre, at borgeren vender tilbage helt eller delvist på arbejdsmarkedet.

13. Kronikerindsatsen

Udvalget kan drøfte, hvordan indsatsen konkret udmøntes i kommunen. Det kan eksempelvis ske ved at drøfte opsporing, implementering af tilbud i henhold til forløbsprogrammer for specifikke kroniske sygdomme, varetagelse af tovholder- og forløbskoordinatorfunktion mv.

14. Det palliative arbejde
Kommunalt Lægelig Udvalg kan drøfte, hvordan indsatsen konkret udmøntes i kommunen. Der indgår ofte mange forskellige aktører fra både region og kommune i det enkelte palliative forløb, og borgeren/patienten kan have meget vanskeligt ved at overskue sin egen situation.

15. Polyfarmacipatienter (patienter, der får flere slags medicin) og medicinhåndtering
Samarbejdet mellem almen praksis og kommunens hjemmepleje kan drøftes ift. borgere, hvis medicin håndteres af hjemmeplejen. Målet er at medvirke til at sikre en mere korrekt medicinhåndtering. Dosisdispensering kan være et velegnet redskab til sikker medicinhåndtering. Udvalget kan drøfte hvilke
patientgrupper der er egnede til dosisdispenseret medicin og som kan få glæde af det. Samarbejdsaftaler mellem hjemmeplejen, apoteker og lægerne omkring selve håndteringen af dosisdispensering til de egnede patientgrupper kan drøftes.

16. De kommunale praksiskonsulenters arbejde
Praksiskonsulenter medvirker til at udbygge samarbejdet mellem kommunen og almen praksis, styrker informationsudvekslingen og følger op if. implementeringsaktiviteter. Derfor er det naturligt, at der kan være
anledning til drøftelse af, hvordan der skabes synergi mellem praksiskonsulentens arbejde og arbejdet i de kommunalt lægelige udvalg. Det skal samtidigt understreges, at praksiskonsulenten er ansat af kommunen.


Vejledning om Kommunalt Lægeligt Udvalg, OK 1. april 2011

Vejledningen er vedtaget af overenskomstparterne som del af forhandlingsaftalen d. 21-12-2010 og gælder fra d. 1-04-2011

Vejledning om kommunalt lægelige udvalg

Indledning

Med den nye overenskomst for almen lægegerning af 1. april 2011, er det blevet fastsat, at der i alle kommuner skal etableres kommunalt lægelige udvalg (KLU).

Arbejdet i udvalgene skal bidrage til, at lægerne og kommunerne får en styrket dialog og et mere integreret samarbejde om den brede vifte af emner, der i dag er fælles for kommunernes og lægernes indsats på sundhedsområdet. Arbejdet skal styrke udvekslingen af information og tillige sikre,
at de aftalte indsatsområder i overenskomsten, forløbsprogrammer og sundhedsaftaler implementeres succesfuldt.

Emner som bør behandles fast i udvalget

Viften af emner er bred og dækker over både konkrete problemstillinger og mere principielle forhold i samarbejdet. Det anbefales, at der ved hvert møde fast:

• følges op på indgåelse og udmøntning af sundhedsaftaler,
• informeres om lokale sundhedspolitiske initiativer,
• sker en drøftelse af lægedækningen, og
• foretages opfølgning i forhold til den elektroniske kommunikation mellem almen praksis og kommunen

Herudover bør der fokuseres på de faglige indsatsområder, hvor der er aktuelt størst behov.

Uddybning af emner som bør behandles fast i udvalget

10. Sundhedsaftalen mellem kommunen og regionen

a. Det anbefales, at udvalget som et fast dagsordenspunkt drøfter det påtænkte indhold i den forestående sundhedsaftale og drøfter implementeringsaktiviteter i forhold til den foreliggende. Drøftelserne skal supplere
de drøftelser som finder sted i andre fora – eksempelvis i sundhedskoordinationsudvalget.

11. Nye lokale sundhedspolitiske initiativer

a. Det anbefales, at der i udvalget er en dialog om nye sundhedspolitiske
initiativer i kommunen og hos lægerne. Et eksempel herpå kan være, hvis
kommunen planlægger at etablere et sundhedscenter eller påtænker at
igangsætte nye tiltag på forebyggelsesområdet. Et eksempel kan også være formidling af ny viden fra lægerne eksempelvis i forhold til arbejdsgange og procedurer mellem lægerne og sygehusenes afdelinger, som har
relevans for den kommunale indsats.

12. Lokale lægedækningsproblemer og mulig kommunal medvirken til løsninger

a. Overenskomst om almen praksis rummer en række bestemmelser, der
skal sikre, at der er lægedækning i alle egne af landet, jf. overenskomstens kapitel III. Det anbefales, at der efter behov i det kommunalt lægelige udvalg finder en drøftelse sted af, hvordan kommunen og lægerne i kommunen ser på lægedækningssituationen. Drøftelserne kan tjene til gensidig oplysning om arbejdet med at løse lægedækningsproblemerne og dialogen med regionen herom. Det gælder også i de situationer, hvor der pga. en læges pludselige ophør opstår en særlig lægemangelsituation. Særligt vil det være naturligt, at der finder en drøftelse sted om emnet, inden kommunen høres af regionen i forhold til udarbejdelse af en ny praksisudviklingsplan.

b. Fremover vil der forud for udarbejdelse af praksisudviklingsplan blive
indført fast høring af kommunerne som en del af overenskomsten. Formuleringen i overenskomstens § 5, stk. 4 lyder således: ”Forud for udarbejdelse af praksisudviklingsplanen skal der gennemføres en høring
blandt kommunerne i regionen om, hvilke behov de ser i forhold til lægedækningen. Høringen skal endvidere afdække, hvilke initiativer der fra
kommunal side er igangsat eller påtænkes med henblik på at fremme og
facilitere flerlægepraksis. Initiativerne kan blandt andet omfatte, at der i
kommuneplanen udpeges egnede arealer til lægepraksis og at der gives
mulighed for etablering af lægepraksis ved ændringer i eksisterende bygningsmasse med henblik på udlejning samt ved planlægning af nye by- og
boligområder. Endvidere kan der være tale om etablering af sundhedscentre, hvor almen praksis indtænkes og hvor kommunen ønsker at udleje
lokaler til praktiserende læger.”

13. IT kommunikation mellem almen praksis og kommunen

a. Som en del af overenskomst om almen praksis er der udarbejdet en rammeaftale om elektronisk kommunikation mellem en kommune og lægerne
i kommunen, jf. overenskomstens § 103, stk. 5. Rammeaftalen er optrykt
i overenskomsten under ”øvrige aftaler.”. Rammeaftalen bør behandles i
udvalget. Er der enighed om at bringe rammeaftalen i anvendelse orienteres samarbejdsudvalget herom.

Uddybning af emner som behandles i udvalget efter behov

Nedenstående emner anbefales drøftet alt efter behov. Listen er ikke udtømmende og kan udbygges lokalt.

Emner der vedrører de kommunale sundhedsopgaver

14. Status på kommunens træningsindsats

Da kommunerne overtog ansvaret for at tilbyde ambulant genoptræning til
patienter med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusindlæggelse, steg kommunernes behov for samarbejde med egen læge om patientens forløb samtidig. Men det kan også dreje sig om samarbejde om,
hvordan et genoptræningsforløb afsluttes, herunder om der sendes en slutstatus til patientens egen læge. Herudover kan det drøftes om der opleves udfordringer i forhold til indhold, effekt, kommunikation, kapacitet, ventetider mv.

15. Samarbejdet om den ældremedicinske patient/demente

En stor del af samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger omfatter de ældre medicinske patienter samt borgere med demenssygdomme.
Samarbejdet indbefatter hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og de enkelte plejecentre i kommunen, der plejer og tilser disse patienter. Det er derfor relevant, at udvalget drøfter det pågående samarbejde om denne store gruppe,
herunder udmøntningen af sundhedsaftaler og/eller kommende nationale
handlingsplaner for begge grupper.

16. Henvisningsmønstre, herunder vederlagsfri fysioterapi

Det anbefales at drøfte henvisningsmønstre på de enkelte områder. Særligt
bør henvisningsmønstrene til vederlagsfri fysioterapi drøftes med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning. Det handler både om kommunernes
vedligeholdende tilbud på træningsområdet, der i en del tilfælde vil være et
alternativ til at henvise til vederlagsfri fysioterapi. Samt om de tilbud indenfor rammerne af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, som kommunerne har
fået mulighed for at oprette. Drøftelserne skal blandt andet tjene til, at kommunen får fuld information i forbindelse med overvejelser om at målrette
eventuelle kommunale tilbud til borgere med særlige diagnoser (diagnosespecifikke tilbud). Kommunen kan derudover blandt andet inddrage information fra de status- og undtagelsesredegørelser, som kommunen har fra samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet. Samtidig skal drøftelserne styrke lægernes mulighed for at kunne opfylde informationsforpligtelsen om, at borgerne har frit valg mellem at få deres tilbud i praksissektoren eller i et evt.
kommunalt tilbud.

17. Forebyggelsesområdet

De praktiserende læger kan i forhold til livsstilsændringer hos den enkelte patient henvise til kommunale tilbud, såvel borgerrettede som patientrettede,
eksempelvis rygestoptilbud. Det anbefales, at udvalget løbende drøfter, hvilke tilbud der er til rådighed såvel i kommunen som i almen praksis, kvaliteten heraf samt antallet af patienter, der henvises til de enkelte tilbud fra almen
praksis.

18. Det socialmedicinske samarbejde

a. I overenskomst om almen praksis er der bestemmelser vedr. socialmedicinsk samarbejde efter anmodning fra kommunerne eller på initiativ af lægen. Det er en forudsætning, at der er tale om en konkret patient, tilmeldt lægen, og ikke blot en generel diskussion af sundhedsplejen o.lign. Relevante emner til drøftelse i udvalget kunne være, om der opleves problemer af generel karakter i dette samarbejde om enkeltpersoner, og om mulighederne i overenskomsten udnyttes i tilstrækkelig grad i det socialmedicinske samarbejde. En særlig målgruppe for drøftelserne kan være socialmedicinsk samarbejde i komplicerede sager om børn og unge.

b. Det social medicinske samarbejde reguleres endvidere af Aftale mellem
Lægeforeningen og KL om Socialt lægeligt samarbejde.

19. Børne/ungeområdet – herunder samarbejdet med sundhedsplejerskerne og kommunallægerne (børne- og ungelægerne) samt familieafdelingen (sagsbehandlere og psykologer).

Relevante emner til fælles drøftelse i kommunalt – lægelige udvalg kunne
være:
a. Samarbejdet generelt omkring sundhedsfremme og forebyggelse
b. Samarbejde omkring sårbare gravide
c. Forebyggelse af uønsket graviditet, forebyggelse af rygestart, uhensigtsmæssig alkoholadfærd, rusmidler mv.
d. Samarbejde omkring fedme og overvægt, herunder hvordan indsatsen kan
koordineres,
e. Overgang fra 5 års alderen til den kommunale sundhedsordning
f. Henvisninger fra sundhedstjenesten til praktiserende læge og omvendt
g. Samarbejdet med PPR og kommunens familieafdeling
h. Samarbejdet omkring sårbare/truede børn.

20. Psykiatri og misbrug

a. På det psykiatriske område kan samarbejdet med fordel udvikles såvel i
forhold til børn, unge og voksne og i forhold til personer med lettere eller
vanskeligere psykiske problemstillinger. Behovet ses for eksempel i arbejdsmarkedssager, der vedrører borgere med lettere psykiske problemstillinger, i sager med børn og unge (børn af psykisk syge, unge med
angst mv.), i forbindelse med koordinering af udskrivninger fra behandlingspsykiatrien og i forbindelse med tvangsindlæggelser.

b. Samarbejdet omkring psykiatriske patienter med misbrug (dobbelt diagnose) er meget komplekst, idet misbrugsbehandlingen er en kommunal opgave og selve den psykiatriske behandling er en regional opgave (praktiserende læge/speciallæge eller sygehus afdeling). Udvalget kan evt. udvikle en samarbejdsmodel for denne patientgruppe.

c. I forhold til alkoholmisbrug, er der en lang række borgere, der er i behandling hos de privatpraktiserende læger. Lægerne er således i kontakt
til storforbrugere og samarbejdet og samspillet med kommunernes tilbud
bør derfor drøftes.

d. Et andet tema kunne være, hvorledes borgere, der er blevet afhængige af
lægeordineret medicin vejledes og forsøges udtrappet af medicinen.

21. Samarbejdet om at få syge hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Der er et stort behov for samarbejde mellem kommuner og de praktiserende læger vedr. sygemeldte borgere fx samarbejde mellem almen praksis, kommune og jobcenter. Samarbejdet knytter sig særligt til en drøftelse af de indsatser, der kan muliggøre, at borgeren vender tilbage helt eller delvist på arbejdsmarkedet.
Relevante emner kan i den forbindelse være knyttet til, hvordan samarbejdet generelt fungerer, herunder hvilke attester mv. det er relevant at anvende i forbindelse med sygemeldte borgere, og hvordan disse attester bruges mest hensigtsmæssigt, fx mulighedserklæring

22. Kronikerindsatsen

Det kommunalt-lægelige udvalg kan drøfte hvordan indsatsen konkret udmøntes i kommunen. Det kan eksempelvis ske ved at drøfte opsporing, implementering af tilbud i henhold til forløbsprogrammer for specifikke kroniske sygdomme, varetagelse af tovholder- og forløbskoordinatorfunktion mv.

23. Det palliative arbejde

Det kommunalt-lægelige udvalg kan drøfte hvordan indsatsen konkret udmøntes i kommunen. Der indgår ofte mange forskellige aktører fra både region og kommune i det enkelte palliative forløb og borgeren/patienten kan have meget vanskeligt ved at overskue sin egen situation.

24. Polyfarmacipatienter og medicinhåndtering

a. Drøftelse af samarbejdet mellem almen praksis og kommunens hjemmepleje i forhold til borgere, hvis medicin håndteres af hjemmeplejen. Målet
er at medvirke til at sikre en mere korrekt medicinhåndtering.

b. Dosisdispensering kan være et velegnet redskab til sikker medicinhåndtering. Udvalget kan drøfte hvilke patientgrupper der er egnede til dosisdispenseret medicin og som kan få glæde af det.

c. Samarbejdsaftaler mellem hjemmeplejen, apoteker og lægerne omkring
selve håndteringen af dosisdispensering til de egnede patientgrupper kan
drøftes.

25. De kommunale praksiskonsulenters arbejde

a. Praksiskonsulenter kan medvirke til at udbygge samarbejdet mellem
kommunen og almen praksis, styrke informationsudvekslingen og følge
op if. implementeringsaktiviteter. Det er derfor naturligt, at der kan være
anledning til at overveje hvordan der skabes synergi mellem praksiskonsulentens arbejde og arbejdet i de kommunalt lægelige udvalg. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at udvalget drøfter, hvilke opgaver der er
særligt væsentlige, at praksiskonsulenterne medvirker til at løse. Det er en
overvejelse om praksiskonsulenten, alt efter emne, med fordel kan deltage i hele eller dele af mødet.

b. Det skal samtidigt understreges, at praksiskonsulenten er ansat af kommunen.

Organiseringen af udvalget

Der er enighed om at arbejdet i det kommunalt lægelige udvalg (KLU) sker under hensyntagen til mindst mulig brug af lægelig tid og ressourceanvendelse.

De kommunalt-lægelige udvalg afholder møder minimum 2 gange årligt, varigheden er op til 3 timer pr. møde efter behov. De deltagende læger (i alt 2 læger) honoreres for deltagelse. Udgiften afholdes af kommunen. En dagsorden sendes til udvalgets medlemmer senest to uger inden mødet afholdes. De nærmere forhold omkring møderne aftales lokalt.

Blandt de lokale læger – i kommuner med lokale lægelaug – udpeges 2 lægelige medlemmer til det kommunalt-lægelige udvalg. Hvis der endnu ikke er etableret lægelaug i kommunen udpeges det kommunalt-lægelige udvalgs lægelige medlemmer af kommunens læger efter vejledning fra praksisudvalget i regionen. Lægerne udpeger 2 lægelige medlemmer. Lægerne kan lade sig erstatte af
andre læger i sager hvor lægerne skønner noget sådant er hensigtsmæssigt. De udpegede læger kan endvidere lade sig supplere af andre læger, hvor lægerne skønner noget sådant er hensigtsmæssigt (sidstnævnte udløser dog ikke honorar).

Kommunerne forestår sekretariatsbetjeningen af udvalget. Kommunerne honorerer som hidtil de deltagende læger, jf. § 104, stk. 3 i overenskomsten.

Bemærkning:
Det anbefales, at et af kommunens medlemmer samtidig er kontaktperson for udvalget.

Med indførelsen af faste udvalg skal kommunen ikke længere informere Samarbejdsudvalget om tidsforbruget.

Udvalgets kompetencer og indgåelse af aftaler

Udvalget kan udarbejde vejledende retningslinjer for den fremtidige procedure inden for relevante samarbejdsområder med henblik på at sikre, at indsatsen over for den enkelte borger optimeres. Udvalget kan tage initiativ til nyhedsbreve, informationsmøder og andre former for kommunikation
med henblik på at inddrage kommunens læger og give dem ejerskab til det arbejde, der foregår i det kommunalt-lægelige udvalg. Hvis kommunen har ansat en praksiskonsulent kan denne bidrage. Hvis der er brug for egentligt forpligtende aftaler kan endelig aftale ikke indgås i det kommunaltlægelige udvalg, men nedenstående procedure følges. Det samme gælder, hvis der er tale om at fastlægge opgaver, som ikke honoreres efter den gældende overenskomst om almen lægegerning, og der derfor skal aftales en særlig honorering:

1. Når der er opnået enighed i det kommunalt-lægelige udvalg om et aftaleudkast kan aftaleudkastet

a. enten fremsendes til det regionale samarbejdsudvalg med anmodning om at aftalen formaliseres som en såkaldt § 2-aftale

b. eller fremsendes til det regionale praksisudvalg med henblik på bilateral aftaleindgåelse direkte mellem kommunen og praksisudvalget.

Ad a) Fremgangsmåden med indgåelse af § 2-aftale kan benyttes, hvor der er behov for at pålægge kommunens praktiserende læger egentlige bindende forpligtelser og hvor man ønsker at overtrædelse skal kunne sanktioneres efter det gældende sanktionssystem i overenskomst om almen praksis. § 2-aftale kan også komme på tale, hvor der indføres en ny opgave, der ikke honoreres efter overenskomsten, og der således ønskes aftalt en særlig honorering. Honoraret ifølge en § 2-aftale udredes af regionen, også selv om § 2-aftalen kun vedrører en enkelt kommune.

Ad b) Fremgangsmåden med indgåelse af en bilateral aftale direkte mellem kommunen og praksisudvalget kan benyttes i tilfælde, hvor det ikke er relevant at kunne benytte overenskomstens sanktionssystem. Hvis der i en sådan aftale indgår en særlig honorering udredes honoraret af den kommune, der indgår aftalen.

2. Det kan anbefales, at den kommunalt ansatte praksiskonsulents er tæt inddraget i processen, både i forbindelse med udformningen af selve aftalen og ved den efterfølgende information af kommunens læger.


Sammensætning

PLO-Aalborg

  • Formand: Mette Bolvig Poulsen, praktiserende læge, Kennedy Arkaden.
  • Næstformand: Anne Mette Lynge Andersen, praktiserende læge, Skrågade 13.
  • Christa Blaasvær, Lægerne Sauers plads.
  • Christine Houe, praktiserende læge, Lægeklinikken Sulsted.
  • Louise Tolnov, praktiserende læge, Lægerne i Gug.
  • Christian Lonsdale, Helsehuset, Lille Borgergade.

Aalborg Universitetshospital

  • Jan Nybo, forløbschef, speciallæge i Almen medicin, speciallæge i Klinisk Biokemi.

Socialmedicinsk Enhed

  • Marianne Rudbeck, ledende overlæge.

Aalborg Kommune

  • Mikkel Grimmeshave, formand, vicedirektør Sundhed og Kultur.
  • Charlotte Houmøller Sprøgel, sekretariatschef Jobcenter Aalborg, Job og Ydelse.
  • Lisbet Trap-Jensen Torp, chefkonsulent Senior og Omsorg.
  • Carsten Møller Beck, ældre- og sundhedschef, Senior og Omsorg.
  • Lisbet Trap-Jensen Torp, chefkonsulent Senior og Omsorg.
  • Helen Kæstel, sygeplejechef, Ældre og Sundhed, Senior og Omsorg.
  • Praksiskonsulent: Pernille Smalbro Hylleberg, praktiserende læge.

KLU-sekretariatet

  • Lars Lund, Sundhed og Kultur.
  • Betina Bock Johansen, Job og velfærd.
  • Bodil Margrethe Nielsen, Senior og Omsorg.

 

Referater 2022

Kontakt redaktionen, hvis du ønsker et referat eller bilag tilsendt.

Skriv til redaktionen