Mobil blodprøvetagning i eget hjem
Kriterier
- Bosat i Aalborg Kommune.
- Patienten skal være immobil eller sengeliggende, og vil kun med stort besvær kunne nå frem til egen læge eller et ambulatorium for at få taget en blodprøve.
- Blodprøverne må ikke være akutte, de skal bestilles minimum to dage i forvejen.
- Det er kun praksislæger, der kan bestille til ordningen (ikke hospitalsafdelinger).
Koncept
Den praktiserende læge kan rekvirere prøverne i WebReq.
Der kan bestilles til ordningen to dage før prøvetagningsdatoen, dog er torsdag sidste dag for bestilling til mandagsruten. Undtagelsesvis kan dette fraviges, hvis der er plads på ruten til den pågældende dag. Praksis kontakter Mobilordningen ved ændringer. Aalborg Kommune er inddelt i fem områder, hvor hvert område bliver betjent én dag om ugen. For at opnå optimal udnyttelse af ordningen er det patientens bopæl, der er afgørende for prøvetagningstidspunktet.
Hjælp til MobilLab - SYNLAB Medical Digital Service
Fortæl patienten om sundhedstilbuddet
- Din læge kan bestille tid, så du kan få taget blodprøver hjemme ved dig selv.
- Lægen bestiller blodprøverne til Mobilordningen og orienterer dig om, hvilken dag blodprøverne vil blive taget.
- Du skal opholde dig på den opgivne hjemmeadresse på dagen indtil kl. 14:00, da tidspunkt for prøvetagningen afhænger af antal og kliniske forhold. Der bliver ikke aftalt tidspunkt for blodprøvetagningen.
Tilmelding og visitation
- Læge skal rekvirere prøver i WebReq
Udskriv information til patient
Print information og kontaktoplysninger til patienten- Sidst opdateret den 17.04.2026.
Pris
Indsatsen er gratis for borgere i Aalborg Kommune.Sted
Hjemme hos patienten.



