Palliation
Kriterier
- Bo i Aalborg Kommune.
- Have en livstruende sygdom uanset diagnose og alder.
- Være i sidste fase af livet med behov for lindrende behandling og pleje.
Koncept
Patienter med livstruende sygdom, uanset diagnose og alder, tilbydes en palliativ indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Patienten kan henvises til hjemmesygeplejen, hvis lægen vurderer, at der er brug for hjælp til sygeplejeopgaver eller lindrende behandling. Det kan være observation og vurdering af almentilstanden.
Fokus kan være på:
- smerter
- mave-/tarmfunktion
- urinveje
- mental tilstand
- støtte og vejledning i den svære tid
- medicingivning/-håndtering
- samtaler med pårørende
- koordinering af tværfaglige tiltag
- kulturelle aspekter.
Sygeplejen i Aalborg Kommune arbejder rehabiliterende. Det betyder, at vi arbejder ud fra patienten og de pårørendes ressourcer for at give hver enkelt patient mest mulig frihed og selvstændighed. Vi arbejder på at oplære patienten til selv at varetage ydelsen eller dele af ydelsen selv såsom medicindispensering. Hvis det ikke er en mulighed overvejes dosispakket medicin og/eller TIM.
Sygeplejeopgaver kan varetages af hjemmeplejen med tæt opfølgning af sygeplejen.
Fortæl patienten om sundhedstilbuddet
- Sygeplejersken kontakter dig eller dine pårørende og aftaler tid for besøg, medmindre lægen har aftalt andet med dig. Hvis det er tilfældet, skrives det i henvisningen.
- Sygeplejersken får oplysninger fra din læge om din situation og dit behov for hjælp.
- Ved sygeplejerskens første besøg får du udleveret en pjece med relevante telefonnumre.
- Sygeplejersken vil ud fra din situation, dine ressourcer og en gensidig forventningsafstemning lave en plan.
- Sygeplejersken vil, i samarbejde med dig, arbejde for, at du bevarer de funktioner du har, og gerne hjælpe med til, at du generhverver måske tabte funktioner.
- Du har mulighed for besøg fra hjemmesygeplejen hele døgnet.
- Sygepleje kan være en midlertidig hjælpefunktion for nogle, og en mere varig hjælp, for de, som har brug for dette.
Tilmelding og visitation
- Læge skal sende korrespondance
Korrespondance skal have overskriften "Palliation"
Udskriv information til patient
Print information og kontaktoplysninger til patienten- Sidst opdateret den 30.07.2024.
Pris
Indsatsen er gratis for borgere i Aalborg Kommune.Tolkebistand
Indsatsen omfatter tilbud om tolkebistand.Sted
I patientens eget hjem på en sygeplejeklinik eller Akuttilbud Aalborg.